Hvordan vi mindsker stress? - ved at spise sammen


Måske det ikke overrasker dig - måske det gør. Ordene kunne have været mine egne baseret på erfaring, men for at mindske din potentielle skepsis, så er denne påstand baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse af American Heart Association fra 2022.


Et måltid var tidligere noget, som blev forbundet med fællesskab. Noget man gjorde sammen. Udover at maden er nødvendig og næring, så er mad også nydelse; og ofte nyder mennesket at nyde sammen. Vi nyder gerne en ferie sammen. En solnedgang. En samtale. En tur i biografen. Sex. Og gerne et måltid. Spørgsmålet er, hvordan det kan være, at vi på flere områder er begyndt at nyde mindre sammen.


Aldrig har input været større, hvilket betyder, at vi har mere og mere at forholde os til. Desværre betyder det ikke, at vores kapacitet bliver større. Hjernen er naturligvis i en evolution, men der er stadigbegrænsninger på, hvor meget den kan forholde sig til ad gangen. Alt dette betyder, at det kræves af os, at vi er mere selektive; hvad skal vi vælge til? Hvad skal vi bruge tid på? Hvad skal vi ikke bruge tid på? Er måltidet noget, vi vil bruge tid på? Ifølge en undersøgelse af Madkulturen er det sociale aspekt omkring et måltid en højere prioritet i 2021 i forhold til 2017.


Måltidet kan hurtigt blive valgt fra som en af de ting, vi ønsker at bruge tid på, og derfor bliver det ofte noget, vi gør i farten ellerforan skærmen eller endda til tider springer over. Desværre betyder det også, at mange af de sociale og psykiske effekter et måltid i samspil har, går tabt.


En af de vigtigste effekter er langsommeligheden og deraf mindskelsen af stress. Måltidet bliver en pause, hvor vi tager til os selv og hinanden og ofte oplever at høre til. Måltidet sammen varer også typisk længere tid, ergo: en længere pause. At spise sammen og på samme tid er en spejling, hvor vi på mange måder imiterer hinanden for at opnå en synkronitet.


Hvorfor er dette overhovedet vigtigt? Det er vigtigt fordi, det er enormt tilgængeligt for os. Det koster ikke ekstra, når nu vi alligevel skal spise. Både i hjemmet og på arbejdspladsen giver det derfor mening at investere i at spise sammen. Nyde sammen. Hvis man ikke allerede ved det, så er der afslutningsvis her et par ideer til, hvordan man nemmere kan spise sammen (gem undskyldningerne til en anden gang)


  • Forbind måltidet med selve maden og rummet/omgivelserne for måltidet snarere end skærmtid. Maden smager bedre, når vi kigger på den (det er ikke noget, jeg har fundet på)
  • Hvis du er typen, der godt kan lide at bekæmpe madspild og købe billigt fx. Too Good To Go, Your Local eller lign, så er der ofte nok til flere. Invitér over eller tag det med til den anden. Folk elsker som regel at blive fodret.
  • Har du, af hvilken som helst årsag, kun mad til dig selv, så kan du foreslå at spise hver jeres mad men sammen. Man behøver ikke altid at spise af samme gryde.


Julia